Træningsbanen

 

For at gøre livet lettere for os alle sammen, har vi nogle retningslinjer, der styrer færdslen på banen og i klubhuset:

 

Luftning

Hvis hunden ikke er luftet hjemmefra foregår det ad den offentlige grusvej/ sti, der går langs banens nordlige grænse. Du kan komme op på stien ved at benytte trappen fra parkeringspladsen, ligesom der også er adgang til stien ved tilkørselsvejen. Naturen bortskaffer selv hundens efterladenskaber, men af hensyn til andre er det alligevel en god idé at samle op.

På pladsen SKAL efterladenskaber samles op - men hunden er naturligvis luftet inden træningen starter.

 

Træningsbanen

Når der er træning på banen (onsdage kl. 17-) skal alle hunde være under kontrol eller i line. Banen må under ingen omstændigheder bruges til legeplads i dette tidsrum. Det er i dette tidsrum trænerne kan arbejde med egne hunde eller medlemmer kan arbejde med individuelle øvelser før eller efter gruppetræning.

 

Hundeleg

Træningspladsen er først og fremmest en arbejdsplads. Hundene skal derfor ikke lege indbyrdes på pladsen, men selvfølgelig gerne med deres fører. Der bliver ikke lavet "frikvarter", hvor alle hundene slippes løs, men hundene lærer at omgås hinanden på en fornuftig og afslappet måde, som vi kan have gavn af i dagligdagen.

 

Løbetid

Hunde i løbetid kan sagtens deltage i træningen, men man bør naturligvis vise hensyn overfor de øvrige hunde.

 

• Boxer-klubben Gr. Slangerup © 2011 • Line Pedersen •

www.bk12.dk